Aprilsnar og konsekvenserne...

Ny måned = nye mål

Tiden flyver godt nok af sted, jeg synes ikke at nytårsaften var så lang tid siden, men det er nu alligevel 4 (!?!) måneder siden, holy moly!

Alligevel er der sket en masse;

– Jeg startede på mit bachelorprojekt
– Jeg gennemførte mit allerførste halv maraton løb
– Jeg var på den første rigtige kærestetur med kæresten min
– Jeg har lavet diverse DIY projekter
– Jeg flyttede tilbage i min dejlige lejlighed

collage over marts 2015

Der er sket RIGTIG RIGTIG meget, og der skal der nok komme et indlæg eller tre, der fortæller lidt om disse ting.

Men for i aften er emnet mål, og hvilke jeg har sat for april måned. 🙂

For det første og nok også det aller vigtigste er at jeg skal færdiggøre mit bachelorprojekt.
Bum, der er ikke så meget at rafle om, den skal være færdig i slutningen af april.

SÅ vil jeg gerne begynde at træne igen.
Søndag den 1. marts i år gennemførte jeg mit allerførste halv maraton, men derefter blev jeg ramt at influenza og derefter har det desværre haltet lidt med at træne igen..
MEN MEN MEN det skal være slut nu, ikke flere undskyldninger, i morgen skal jeg ud at løbe en dejlig tur, det bliver den første rigtige tur i en måned, pyha, jeg glæder mig 🙂

Til det lidt mere sjove (synes jeg selv :)), Så har jeg et par lejlighedsprojekter, der ligger og venter på mig. Med foråret kommer solen og varmen, selvfølgelig også vind og lidt regn, men mest sol og varme. Og jeg er så heldig at have to altaner som jeg gerne vil gøre forårsklar med en masse blomster og andet sjov.

Der er også et par fødselsdagen og middage, der skal planlægges og planlægges lidt mere, men mere om det senere.

Rigtig god aften til alle 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Aprilsnar og konsekvenserne...